fredag den 19. april 2013

Man skulle eje en terasse i et varm land sagde han. Ikke nogen stor terrasse  det er sgu lige meget. Men en terrasse med fårekyllinger og en et vindue der ikke kunne lukkes helt. Det skulle være lige meget om det kunne lukkes helt. Der ville være varmt. Og muligvis ville man kende nogen tvillinger, der kunne invitere til en fest. Og til festen skulle der komme de sædvanlige, så man ikke behøvede at strenge sig an. Det skulle stå på i mange år. Ind imellem skulle man kunne trække sig tilbage og sidde på sin terasse med bare tæer og en stiv whisky, eller en kop te hvis det var det maven befalede. Jeg har aldrig haft en terasse til det formål min søn. En terrasse fri for mos forstår du.  Jeg tror ikke de fåes i danmark. Men vi kan da spørge tømrermester Poul Hansen i morgen.  Vi kunne cykle derud og spørge til sådan en terrasse? sover du? du sover.