Fra vores børn bliver født foregår der et større pustearbejde. Først er de ganske små og da er det vigtigt hurtigst muligt at puste dem op så de ikke bliver kørt over eller klemt. Senere når de antager frygtindgydende skygger og ordner hår vil pustearbejdet naturligt tage af. Men i et hvert barn er der utætheder. Dem lapper vi gamle med ævl og polyfylla. jeg ved det for jo far og har brugt store dele af mit liv på at puste mine børn op som badebolde. Efterhånden som de bliver større og større bliver vi mindre og mindre, og tilsidst er vi de der røde stjerner bagerst i livets entre. Så sidder vi der med gigantiske arafat møder louis armstrong læber. Hvad har du lavet i dit liv?
jeg har skrevet og pustet. Pustet og skrevet. PRUST STØN. I horisonten de gigantiske duvende børn der vinker.
Hej far og mor. Jeg ville bare lige hente mine nøgler.
