da min far var ung var det meget in at have "indolente øjne." Mænd måtte gerne fremstå lidt mystiske med hængende blikke ala Al capone er arbejdsløs. sådan lidt. "Heeei hvad er den af? morgen siger du. Naarh jeg tager dagen som den kommer lille de.  Jeg forstaar mig dårligt på den stress og jag der kendetegner dette vort samfund.  Jeg er mest til natklubber og opiater.  Jeg danser gerne langsomt.  Men jeg favner dem naturligvis med glæde. "

Sådan er det ikke idag.  Idag skal man helst fremstå som en musvåge eller en ugle på sin meget vågne gren. Opbragt som en job jæger på evig jagt efter opvagte stunder.  Jeg har lagt mærke til at mange politologer og politikere til højre for midten har anlagt særligt stirrende øjne, som var deres øjne ikke blikke men jordkloder af utrolig vred forurettethed.  Det minder lidt om jorden lige inden et vulkan udbrud. men jeg ved ikke hvad der er bedst. Jeg kunne godt blive nervøs når min far forsynede sig med rabarbergrød med al capone blikket.

psoreisisdyret
hver eneste bevægelse fik dyret til at drysse.  Vi havde en leg der gik ud på at psoreisisdyret lagde hele verden øde. "hvad med at sige at pindsvinet dræber hele jorden med sin ulækkerhed. god ide! tilsidst var hele verden død men ovenover oppe på et bjerg i Harzen stod psreisisdyret.  Dette er i hvad i får af mig råbte dyret.

Dette dyr indgik i mig og nielses rædselskabinet. Hver aften blev den låst inde med et glas med mandelessens, det skulle uddrive denne dukkes onde sider.  Gamle dukker er altid uhyggelige fordi de er blevet leget gamle. Flyttet på af menneskehænder der er blevet grå. pakket ned i små bitte lege kufferter og taget frem på græsplæner, for at indgå i fætter lege.  gamle dukker rummer gamle lege. lege som forlængst er ophørt med at være levende lege. det er dukker fra de glemte lege. udlegede lege. Udenfor historisk tid. Da jeg var barn legede vi altid "spark i dåsen." Ingen, ud over psoreisisdyret, og balsam ole aner hvad det er idag.  Men de var der.  Vi troede dens ansigt var lavet af tygget rugbrød fra dengang man ikke havde andet end tygget rugbrød at bygge dukker af. Så sad de der og tyggede deres skolemadder om til dukker, som de kaldte sære ting niels. tror du det er skovmands? eller bare mørkt rugbrød. det fortaber sig. eller. Det vil jeg helst ikke vide. hvorfor ønsker du de detaljer? fordi det er vigtigt at vide hvor vi har dem.  Ellers kommer de efter os.  Som en fjendtlig drøm om skæl natten.  på et tidspunkt havde vi isoleret hele vejens syge dukker i vores rædselskabinet. Der stod elefanter på hjul som blev holdt i skak af mandelessens. fra nu af holder vi os til helt nye actionmænd. hvad med barbie spurgte inga. det går også an, bare i holder jer fra de overgramsede og betydningsmættede. Hvad betyder det? ja det kunne du li at vide. Det betyder de dukker som ikke er blevet givet jer direkte fra forretning. men jeg er glad for mor mors søster vivis koala bjørn. gamle dukker rummer lege som de gerne vil lege igen, men som i ikke kender.  I deres led sidder bevægelser fra ukendt tid. i deres øjne anes der mellemregninger og dermed gammel ondskab. Vi hjælper jer med at kondemnere dem i et skab vi kalder rædselskabinettet. Og så kom niels ind over og forklarede om det usynlige fængsel af grim lugt og glas som ingen udlegede dukker med samvittighed kan undslippe.
  men så skete der det der ikke måtte ske. Et indbrud. Min far brød ind i rædselskabinettet fordi han troede det var snaps der var i glassene. Dagen efter var de sindsyge dukker on the loose.  jeg glemmer aldrig synet af psoreisis dyret mellem kornflakesene på køkkenbordet under det åbne skab.  lugten af den koncentrerede mandelessens fra soveværelset.  The horror.

dukke fra mit barndomshjem.   Regn fulgte i hans kølvand.  Han var ikke min dukke. Men min fars.  Han kaldte ham for Balsam ole.  Hans oprindelse fortaber sig i fortiden.  Jeg standsede kæden.

den uduelige cirkusartist var kommet ind i periferien i tidernes morgen og siden var blevet hængende som en slags drabant eller udueligt  cirkus bobo himmelegeme. Han var tryllekunstner og havde for vane at trylle alting om. Ofte måtte min mor fjerne tomme mønthylstre og pludselige duer når han havde været der. Det var ikke med min fars gode vilje han kom på besøg. du må forstå gerd, jeg gør det kun af yderste nød.  Jeg bryder mig ikke om denne mands mærkelige kommen og gåen. Ofte er han heller ikke fuld men kun lettere beåndet. Han er en publikumsmagnet og motorcyklist, men jeg bryder mig personligt ikke om ham. Hans stirrende intense øjne. Hans kedelige hang til kapper og tal. Det er altsammen kedsommeligt.  Og jeg lover dig jeg sætter grænsen den dag han fremtryller større ting.  Han har før nævnt forfærdende numre. Ting jeg ikke vil ha i mit hus!  Men de kunne nu godt spille kort sammen. Han fremkalder ganske mange kort.

det skete min mors sy veninder fik lov at komme i audiens hos min far. Det var gerne hvis de havde været der overdrevent længe, dvs. over 30 minutter. Men det var ikke altid min mors syveninder havde lyst. Det virker som om din mand har flere dagsordner. Det forstod min mor jo ikke.  for hende var min far aldeles troværdig.  jeg lå nogen gange og gemte mig under sofaen når de kom i audiens. Om de nogensinde havde følt en pervers lyst i forbindelse med deres fransk kurser? Om de på nogen måde kunne tænkes at bruge deres fransk kursus som en art flugt fra deres røvsyge mand? Om de kunne tænkes at anvende franske gloser som erstatning for kvindelig drift, og trang til kager? Om deres eventuelle venskab med gerd lillian ville indbefatte flere timer hver uge, eller om der ville være tale om nobelt besøg engang om året når han alligevel var til frisør? Om de i så fald kunne udpege disse tidspunkter på forhånd. Om de led af drømme om kvindehersken? småtskårne lår og brændte grimhedsføntørrere hvis brug kunne smitte ellers helt normale nydelige kvinder? for så ville han gerne se sig fri, på vegne af ham selv og på gerd Lillians.  Mange kom aldrig tilbage. Men der var en der kom igen. Det var hende ovre fra stenkløvervej som ligesom min mor havde en høreskade og som for øvrigt hed Rita.

min far gik ikke ind for buddismen. Det er en religion for dem der står på hovedet sagde han.

hunde kan lugte ting vi mennesker ikke kan lugte. Det siges de kan lugte omslag i vejret. det siges de kan lugte når mennesker er uhelbredeligt syge. Det siges de kan lugte slethed og menneskelig ondskab. De kan lugte forår og vinter og sommer. De kan lugte det hele. Men de kan ikke lukke af.  Og derfor er de i et evigt lugt inferno.  Fanget mellem lugten af te, bitre mandler, jovialt vedbend, og mørbanket mørke og gribende gribende grønt.

når min far var ædru ledte han efter tegn på øl. Og det var aldrig med vilje. Men han kunne ikke gå en tur uden nogen eller noget fristede ham over evne.  Så var det en bil der var parkeret forkert, som satte en erindringslavine igang, som krævede lidt væske. Men det kunne også være syner. Pludselige bajere der trådte frem på husmure. snapseagtige kluk over broen til egå.  Mærkelige små mennesker der bukkede sig for meget for min far, så de kom ind under radaren og gjorde ondt værre. Han hadede rædselsfulde små mennesker der bukkede sig for meget. Og riskov var dengang fuld af disse små mænd som havde gjort det til deres vane at dukke op når min far mindst ventede det, på nærende ædru gåture med hans hund. Så kom de der.  Og selvfølgelig blev han lokket. og blev han ikke lokket af de små mænd blev han lokket af vejene.  Det er aldrig skægt at skulle skifte retning fordi der står et hus og ligner en øl. Min far var mange gange på nippet til at holde skansen men så kom solnedgangen og dannede den half and half skumring, som jagede og sugede i den gamle.

tørresnorens hemmelighed

lige før min far blev pensionist vaskede min mor  tøj 5 gange i døgnet. Jo mere uro og helvede indenfor jo flere tøj genstande på tørresnoren.  Til allersidst hang der snørrebånd og poser. Men for det meste var der mening med galskaben mig og niels boede i perioder i vandpytter og i rør. Og min ældste brors jakker lugtede tit af mærkelige fyrenåle.  Nogen gange passede farverne fantastisk med blomsterne. Jeg kan huske en morgen hvor tågen stadig stod over græsset og skuret. Tennis strømperne havde næsten samme farve.  Det så ud som om solen stod op i en tåge af tennisstrømper, som snart ville fordampe eller krybe væk.  den dag i dag kan jeg ikke se mosekonen brygge uden at se tennissokker derude.  Vores have var indkapslet i tøj.  Når vi spillede fodbold ventede vi med at takle til under tørresnoren. Badminton foregik over den. pga tørresnoren foregik studenterfesterne i forhaven. Ingen tænkte den tanke at den kunne tages ned eller blive flyttet. Da mine forældre var døde røg tørresnoren ned, fordi ejendomsmægleren mente det var bedst for helhedsudtrykket, men vi bukkede os alligevel på det stykke. Det var terra tørresnor.  Nogen gange kunne tørresnoren gøre det ud for sommer.  Sådan en nusset vinter hvor alt var sjap kunne 8 skjorter og en skihandske, fremkalde maj eller juni eller august. Det var ganske vist stivfrossent når man kom tæt på. 

En gang om året kom jernmanden forbi for at nedbryde det metal vi ikke forstod. Så slæbte vi alle mulige dinegenoter, præmier, jernsenge og køkkengrej ud til "nedbrydning og videre henkogning i natur." for engangs skyld tror jeg det var noget mine forældre var enige om. De havde også mange ting fra jernalderen, særligt tremmesenge.  kender ud noget til dette rør med piskeris Gerd? nei.  Så er det jern mandens.  Jern manden var altid meget venlig. Jeg tror han nød der var så meget der skulle skæres op. Min far placerede sig på sin stol som han plejede. Og min mor fik hjælp med jernet af os. lugten af krudt og maling hang i luften. Alle døre og skuffer stod åbne. Også de særlige kæmpelåger i det mørke teaktræs skab i gangen som ellers mest brugtes til at glemme familierædslerne som ingen turde sige var grimme.  jernmanden arbejdede både med nedstryger og sav. Det fortaltes han lå inde med bjerge af møtrikker, og fuglebure som var det eneste han ikke kunne komme af med.  Vi havde ingen fuglebure. men vi havde masser af mærkeligt jern. Græslsåmaskinen sagde klonk og klank i flere uger efter.  Mine forældre var utroligt lettede når han var færdig.   Her går man og hegner hinanden ind. Nu var de frie til at købe nye jernmonstre.

jeg vil skide på sammenhængen hr. blendstrup. De skylder mig 886 kroner for øl og smøger. Javel ja. Men uden sammenhæng er deres udlæg omsonst hr. købmand. og de må forstå vi taler om alvorlige begivenheder.  Ved de hvad. Nu har de i 26 år fået bragt varer ud med betaling hver den første og når de så pludselig laver deres aftale om og henviser til oversvømmelsen i Ying Jang provinsen må de forstå jeg som forretningsmand bliver bekymret.

nogen gange havde min far og hans venner været sammen så længe at de var groet sammen. De lignede en gigantisk fuld oliepøl der bumlede rundt og satte sig skævt på alle stole. Hele tiden skulle de til at sige noget, men så glemte de sammenhængen igen.  Når min mor prøvede at tale til min fars gode side fik hun fat i ingemar glans som straks kontaktede fyrsvampen der var umælende.  Vi børn fik besked på at sætte flydespærre op og afvente begivenhedernes gang. Det var sjældent de ikke knækkede fra hinanden.  Men når det skete var det ikke kun alaska der var i fare for at blive forurenet af fede ukvemsord og lange taler. Hallo træffer jeg min far. Nej det lader desværre ikke gøre.  Op mod 100 liter sammenvokset sprutkage bevæger sig boblende og skummede og lallende mod matrikelnummers grænse.  i den situation var det bedste bare at lade oliepølen gå. Bagefter låste vi alle døre til kattegat.

Solen er i sit kælne humør. Det var den også tit da jeg var lille. Sådan nede på siden, helt varm, som en kugle af ild der prøver at fedte sig til en is. Den reder ligesom træernes grene med sit lys.  Her er jeg med al min bamsemave, som en tandlæge af fjern kogende tryghed. vi mennesker kan slet ikke holde os fra den.  Min far kunne ligge i timevis, som en dvask dunstende sprut øgle, nedstyrtet over halv øl.  Når solen var i det humør så han smuk ud. Hvis ikke dette er et menneske, så ved jeg ikke hvad der er et menneske. Vi nærmer os for at stå i dens ild. Plante os.  Indtræffe under lyse omstændigheder.   Hvor ofte har jeg ikke taget billeder af den kun for at se det er de samme som dem jeg tog i sidste uge.  Sol over barn, sol over bro, sol over budcykel.

min far havde en bekendt der arbejdede på Amager trådvarefabrik. Han producerede låger og hegn og trådvarer. Ind mellem sneg han sig til at fremstille groteske hegn.  Det var ikke noget man så let på på trådvarefabrikken. Han blev da også fyret.  Hjemme hos os gik han under navnet trådvare jørgen. selvom det var mange år siden han havde været der. han var vistnok lærer.  Men havde en særlig måde at lægge ordene på, ligesom en strikket sætning bare mere solidt.