lørdag den 28. november 2009

Kære far

Kære far
husk nu at lære at spille tennis
og husk
at hvis du lærer at spille klaver
så blir du en fantastisk pianist.
Husk at du kan lære hvad som helst.
Jeg tror du kan.
Og du må gerne tro på dig selv.

Kære far

Kære far
jeg elsker dig
din dumme skid

Her hjælper måske netop en kære far

Kære far
du som døde i huset overfor
hvor er du henne nu?
Hvad var meningen
da du druknede i
dit eget snot?
Er du nu slet intet
som du insisterede på
eller er du kommet videre
og er du vokset op
og er du nu født igen
som en lille irriterende
rødhåret kristen fyr
med missionerende forældre
et sted langt ude på landet?
Har du en vanvittig trang
til at flygte til Amerika
eller Australien?
eller ej?

(Selv om du måske kun er 3-4 år gammel
kunne du godt lige svare mig.)

torsdag den 19. november 2009

Bøn


Ikke trampe på dine mennesker

ikke trampe på din far

Ikke trampe på hans meninger

ikke bryde ned, bygge op min søn, plante blomster

ikke ødelægge, hvad skal den til al den ødelæggelse

hvorfor kan I ikke bare være milde, stormen har varet 10.000 år, nu må det holde op med at storme

hvorfor nu, hvorfor når jeg er død,

hvorfor har du sat den føntørrer op i min grav?

Hvorfor skal mine knogler permanentes

hvem er det der prikker mig på armen hele tiden?

Jeg er død

jeg er borte

min krop er styrtet i havet, den stod på land, til den stod på klinten

Hvem er det der åbner mine øjne!?

Jeg har jo sagt i skal gå mod det lille lys og lade resten ligge

rødderne i jorden er ikke håndtag, der er ingen hydraulik der kan betjenes

fingrene væk fra den jord

fingrene væk

årh menneskebarn med dine mål og dine midler

smid tændstikkerne fra dig

lad skovlen stå

mindet er en metro, den skal bare køre lige så stille

har du ikke snart parteret mig i alle mine bidder

Jeg spiser middag med de døde og vil ikke forstyrres

Orker ikke mere.
jeg ber dig

flyt den fod fra vores loft!

hold så op med at trampe

onsdag den 18. november 2009

skyldsrobotten


Her er skyldsrobotten. En maskine som min far flikkede sammen med hjælp af sin gode ven "kruse." Det var i den sidste tid før min far gik på pension, og han plagedes næsten hele tiden af dårlig samvittighed over han ikke arbejdede så godt som han burde. Jeg kommer for sent. Jeg har ondt i hovedet. Mine patienter hader mig. Automattanker kaldte min far dem. Det pinte ham at han havde dem. Mennesker der kan katagorisere automattanker bør ikke osse lide under dem. De byggede den i Kruses udgravning til svimmingpool. Og fragtede den hjem på mikkelsens gravko. Jeg kan huske den fyldte det meste af entreen. Den kunne osse gå. Men ujævnt for den var naturligvis tynget af alt det den samlede op, og filtrerede ud af min far når han sad og sukkede og festede i sin sofa. Min mor brød sig bestemt ikke om skyldsrobotten. Hun mente den var "fjiti" - det betyder beskidt på dansk, og det var osse hendes kolde afvaskning der ødelagde robottens kredsløb. Måske var det meget godt. Den var alt for godt lavet. Ved hjælp af den kunne min far holde dampen oppe i endnu flere dage end han plejede. Han var tilmed i et utroligt godt humør og gav os hele tiden penge til is. Årh mine dejlige unger, så smut dog for pokker ned efter en is jeg føler mig så let om hjertet! På min mor virkede han fremmed. Hun kunne bede li ham da han havde samvittighed. Men jeg har da osse samvittighed Gerd, jeg sorterer bare i den. Inden i robotten var der en række større og mindre kamre eller skyldstrug. Der var et der bare hed: Katholske stunder. Og et der hed. Abedisse - hænder over dynen-traurigt." Der var osse et for syndige tanker om bagerjomfru typer - der er fulde af mel." (det var et stort trug) Og så var der et der blot hed: De røde heste, jeg ved ikke helt hvad min far fik aflad for der. Min bror og mig fik lov at pille den fra hinanden. Men der var skylden i store træk forduftet.

kvælerslange manden


En af mine fara patienter var den forfærdelige kvælerslange mand. Han kunne ikke opholde sig i et fremmed rum uden på en eller anden måde at skjule sig bag et dyr. Allerhelst gik han rundt med flere dyr på engang. Min far behandlede ham trofast med øl flere weekender i træk, men måtte tilsidst give op da kvælerslangemanden i sin iver efter at gemme sig kom for skade at skælde min far ud. Da han heller ikke bidrog til den gode stemning (han opmuntrede sine dyr til lyde) måtte min far tilsidst smide ham ud. Kvælerslangemanden blev aldrig kurreret, til sin død var det en af min fars allermest nedslående weekend patientoplevelser. Jeg kunne ikke nå ham med Jung. Ej eller med Freud. Og med øl var det helt umuligt. Manden drak som en vandrende pind.

Nøgenhedsdagen


En gang om året var mine forældre nøgne. Det var den 3 juni. Når vi vågnede var taget pillet af huset. Kaffemaskinen uden sin skal, og samtalerne rippet for pauser. Haven var fri for sine buske. Fuglene sang med stemmebåndene blottet. Posten kom med breve uden konvolut. Isbilen sled sig gennem landet uden hjul på. Min far sad i sin mest nøgne stol. Min mor valgte den gule sofa, som var uden sine ekstra puder i dagens anledning. I køkkenet stod en skål med skrællede appelsiner, og i radioen sang Edith Piaf, spurven. Hun sang at hun intet fortrød. Den dag var vi nøgne. Hele familien.

tirsdag den 17. november 2009

Kan man elske for meget?
det mente min far godt man kan. Han havde engang elsket en kvinde, så meget at han tabte sig 20 kilo. Det havde været en smertefuld oplevelse, ikke så meget pga sult, han sultede ikke, men billederne af den elskede, de krævede så store mængder hjernekapacitet, at han dårligt kunne passe sine studier. Til en lærer han havde i anatomi, forklarede han at han fremkaldte billeder af en kvinde. At de tog al hans tid fra studiet af de døde. han brugte alle sine kræfter på at huske hende med en særlig læbestift. Det var særligt ulideligt for hun skulle altid være i farver. Selv om drømme havde han ikke fred. Fede folk kan sagtens. Det er om at være tyk hvis man virkelig er forelsket. Tykke mennesker bærer lettere den stormende lyst, det er at fascineres og gå ud af sit gode skind over en atrået genstand, er man slank og grundlæggende nervemenneske, skal man holde sig til det mere prosaiske, med mindre altså man søger opløsningen, og foreningen med det andet kød. Gør man det har man intet at miste. Så bærer den fælles brølende krop en helt igennem. Man kan sagtens elske for meget. Det er osse ulideligt for omgivelserne, med al den iappetittelige pillen ved hinanden. Men det kan gå an fordi det jo er en reaktion på den akutte sukkersyge som indtræffer ved massiv forelskelse. Man forbrænder simpelthen det hele, og må hele tiden hente nye grundstoffer hos den anden, der af den omfattende pillen og gramsen, ved selsskaber. Faren er hvis det ikke er en gengældt følelse. Så bløder man fra sine gummer. Og mister sit syn. Og græder sig i søvn på lukkede afdelinger. Og fortaber sig i huler. Indtil man enten svinder helt ind til et ulykkeligt atom, eller begiver sig på en fodrejse. Mere naragtigt adfærd kan man dårlig tænke sig. Hold øje med pilgrimme min søn. De sørger henkogt.

Min far var overbevist om at russerne snød med rumkapløbet. Juri gagarin har aldrig været i rummet, sagde han. Han befinder sig på elyriavej, hvor han hjælper sin kone med at samle nisser. Til højtider kører han i smoking efter mælk ellers foregår det i kedeldragt. Desværre er amerikanerne ikke meget bedre sagde min far. Niel Armstrong arbejder som flaskedreng i Brugsen, og har ikke begreb om en skid, bortset fra de flasker. Men hvordan kunne han så forklare de astronomiske summer som supermagterne brugte på at overgå hinanden. Det er meget enkelt mumlede han, Når man har med idioter at gøre, koster det mange penge, at få dem til at se kongelige ud. desuden er det jo dyrt med alt det sølvpapir de bruger.

Negre sveder mere end andre. Min far havde gang i en cigar. Jeg kendte engang en pige de kaldte Tulla. Hun var mørk, og svedte så det drev af hende. Hun var ganske vist osse sportsmand, og netop kommet hjem fra et orienteringsløb i thule. Hjemme i hendes lejlighed løb der forskellige regnvejrsbeholdere, og nedløbsrør. Hun boede ovenpå Galatheakroen i de år. Man sagde det var thullas sved der holdt træværket fugtigt. De mange masker holdtes friske af Thulla. Min far tog en ordentlig hugger på cigaren. Nogen gange tænker jeg din mor er neger min søn. Er det ikke bare fordi hun er i klimakteriet far. Hvor ved du meget min dreng.